Titel: MiniMix er for drenge og piger fra 5 år – 1. klasse.
Tid og sted: Onsdage 16.30-17.15 i Egnscentret
Periode: 22/23
Om holdet:
Der bliver fart over feltet, sved på panden og smil på læben når vi skal lege, hoppe og springe.
Springgymnastik er noget for dig hvis du kan lide at bruge din krop aktivt samt lave sjove lege og aktiviteter med andre børn. Det betyder ingenting om det er første gang du skal prøve springgymnastik, eller du har været med før. Alle kan være med, vi hjælper dig på det niveau du er! Det vigtigste er at du har LYSTEN til at lære noget nyt/mere og deltager AKTIVT i gymnastikken
Vi begynder hver træning med opvarmning bla. hop, løb, sving, styrketræning og udstrækning – dette gennem leg og konkrete øvelser. Opvarmning er vigtig så musklerne bliver varme og man derved minimerer risikoen for skader.
I gymnastiktimen skal vi arbejde med forskellige grundelementer i gymnastik med og uden redskaber. Øvelser og spring er under hensyntagen til alder og niveau. Blandt andet skal du prøve kræfter med forlæns rulle, håndstand, vejrmølle og andre grundøvelser i gymnastik. Vi skal også arbejde med forskellige spring, f.eks. salto, overslag og kraftspring. Vi skal bruge redskaber såsom airtrack, trampolin og skumredskaber.
Sæsonen byder bla. på fællesspisning og vi slutter sæsonen af med lokal opvisning i Egnscentret, hvor vi viser hvad vi har lært.
Lyder det som noget for dig, så mød op! Vi glæder os til at se dig!