Serie 4 & 5

event

Serie 4:
Der var dømt topkamp mellem nummer 1 og 2, fredag aften imod de evige rivaler fra Kjellerup IF.
Kampen kunne dog ikke starte værre end den gjorde, for da der var spillet 20 sekunder var SDIF allerede bagud 1-0. Øv!
Efter chok starten skulle vi lige finde os selv igen, men fik hen af vejen bedre styr på spillet og var meget på bolden dog uden at vi blev for alvor farlige.
I stedet blev det 2-0, til Kjellerup IF. Dette resultat holdt indtil pausen! Så der var et mindre bjerg der skulle bestiges i 2. halvleg.
Men gutterne virkede klar på og give det én chance. Vi fik lagt et endnu hårdere pres på dem, og belønningen kom rimelig hurtig, da Mikkel Tvede lagde én skarp bold inde feltet som Klaus Madsen sikkert headede ind. Så havde vi momentum og troede for alvor på det. Det endte dog med en spand kold vand i hovedet, da Kjellerup kort tid efter gjorde det til 3-1!
Men spillerne gav ikke op og fik lagt endnu mere pres på Kjellerup.
Det gav os endnu engang et mål. Efter lidt klumpspil dukkede Daniel Bossen op prikkede bolden ind til 2-3. Nu havde vi for alvor momentum, Kjellerup var presset helt ned i deres eget felt. Vi fik et par løse chancer inden at Kenneth Johansen, fik den største chance, som desværre strøg over mål.
Kort tid efter scorede Kjellerup til 2-4! Dette tog tydelig, den sidste gejst fra gutterne, og Kjellerup scorede yderlige 2 mål til sidst i kampen, så resultatet blev 6-2 til Kjellerup!

Kampens spiller blev Mads Oxbøll.

Tak til alle de tilskuer der kom og støttede gutterne, dejlig at se vi er flere tilskuer end hjemmeholdet :)

Vi må hurtig op på hesten igen, da vi allerede spiller tirsdag d. 3. maj på udebane mod Sorring/Låsby, med kampstart kl. 18.30.


Serie 5:

Serie 5 holdet, var ligeledes til rival opgør torsdag aften, hvor det var Vinderslev vi skulle møde.
Det blev på mange måder én svær kamp, hvor vi indtil 5 minutter før kampstart kun var 10 mand til kampen. Den sidste nåede dog og komme så vi var 11 mand på banen.
Vi blev ikke overraskende lagt under et hårdt pres fra starten af, hvor vi havde svært ved og komme ud af egen forsvarszone, dette resulterede helt fortjent i et mål til Vinderslev IF, som kom foran 1-0 efter lige under 10 minutter.
For at gøre ondt værre, fik vi desværre én skade efter ca. et kvarters spil som gjorde at vi nu spillede med kun 10 mand i et kvarter, inden at vi havde én spiller mere. Dette resulterede desværre i 2 mål til Vinderslev, så den efter en halv times spil stod 3-0 til Vinderslev.
Det var generelt svært at få øje på noget positiv i 1. halvleg, dog én mand kunne være sin indsats bekendt, det var vores målmand, Thomas Jensen, som havde indtil flere klasseredninger. Han kunne dog ikke forhindre Vinderslev i og score 2 mål mere inden pausen så den stod, 5-0 til pausen!
I pausen, aftalte vi at nu måtte vi vise lidt stolthed og ære, og begynde at fighte 100% mere end vi havde gjort i 1. halvleg.
Som sagt så gjort, indstillingen blev 100% bedre efter pausen!
Vi fik spillet til og fungere bedre, tacklingerne kom med mere appel og stod generelt bedre defensivt også. Vi kom frem til flere, gode muligheder, hvor især, Mathias "Mini", kom med flere kreative indslag.
Det blev desværre til et mål til 6-0 efter et hjørnespark. Men vi fik hurtig svaret, tilbage da det lykkedes os at komme på tavlen, efter flot opspil endte bolden, hos vores "grand old man" Per Kræn, som prikkede bolden, forholdsvis sikkert i mål, 1-6.
Desværre scorede Vinderslev kort efter til 7-1. Som blev kampens resultat. Vi stoppede dog ikke med og fighte, og det kan man tage med som noget positivt til næste kamp.

Kampens spiller blev Mathias "Mini" Andreasen

Tak for støtten!

Vi skal ligeledes også hurtig op på hesten igen, da vi allerede spiller onsdag d. 4. maj på udebane mod Sdr. Rind/Vinkel i Vinkel med kampstart kl. 18.30.