Portræt af Lene Marie Larsen

event

Ideen med de her interview, er, at vi alle bør sætte lidt mere fokus på dem, der er frivillig i vores forening. Mange bruger masser af timer på, at vi alle kan gå til nogle fritidsinteresser og dyrke en masse motion. Men tit bliver de frivillige overset, og de får måske ikke den anerkendelse, som de fortjener. Derfor vil jeg gerne med nogle små interviews være med til, at vi giver de frivillige et skulderklap, og takker dem for deres engagement, uden dem er der ingen SDIF.
Udover det, så har vi i bestyrelsen nedsat en gruppe, som er ved at lave et tiltag, som gerne skal give et kæmpe skulderklap til de frivillige i foreningen.

Men hvornår har du sidst takket eller rost en frivillig?

Portræt af Lene Marie Larsen

”Du gir en vand”. Man kan ikke påstå, at Lene er en stille kvinde. Hun har ben i næsen, og der var ikke megen slinger i valsen, da jeg mødtes med hende i Egnscentret til dette interview. Ordene kom i en jævnstrøm og med kant, når hun blev stillet et spørgsmål fra undertegnede.

Lene Marie Larsen (29) er én af SDIF´s mange frivillige.
Hun er instruktør i Zumba for de voksne og for de små i Zumbatomic, og det med at være frivillig, er ikke noget, som ligger hende fjernt.
Lene er opvokset i Sjørslev, og har fået frivilligheden ind med modermælken, da hendes mor Connie har været en gennemgående figur i SDIF i mange år.
Det var også en yngre Lene, der overtog et pigehold i fodbold for nogle år siden.

Interessen for fodbold forsvandt, og Lene begyndte at bruge mere tid på at danse, som hun har gjort siden, hun var 3 år gammel.
”Jeg havde lige fået Sylvester, og jeg trængte til at tabe mig. Så jeg tog ud til Thorning, hvor jeg prøvede at danse Zumba. Det blev til mange gange, og en dag forslog Mette Hansen fra Thorning, at jeg skulle blive instruktør. Det blev jeg, og jeg overtog efter Carina Schade, og har undervist i Zumba lige siden.”
Efterfølgende startede hun op med ”hop og dans” for børn, som nu har skiftet navn til Zumbatomic.

For Lene er det vigtigt at give, men det er også vigtigt, at man får noget ud af at være frivillig. Ikke penge, men at man får følelsen af at man gør noget for andre.
”Den dag jeg føler, at jeg ikke får noget ud af det mere, og jeg knap nok kan slæbe mig ned i hallen, så vælger jeg at holde en pause.”

Lige for tiden er Lene også med omkring sommerfesten – ikke i udvalget, men hun er medkoordinator på modeshowet i år.
”Sommerfesten har altid været en del af mig, og jeg har altid været en modtager i sommerfest ugen, så jeg synes, at det var på tide, at give noget igen og komme bag kulisserne”, siger Lene.

Når Lene ikke er frivillig, så fylder familien meget.
Hun er gift med Christoffer, og de har sammen to drenge – Theodor og Sylvester på 2 og 5 år. Hun er uddannet psykomotorisk terapeut, så bevægelse er en fast del af Lene´s liv.
Derudover har hun en hest, som hun ynder at ride på.

Hvorfor skal man være frivillig i SDIF?

”Det er vigtigt, at man giver noget igen, og ikke kun tager imod. Vi har så mange ting hernede i klubben, som vi skal holde ved. Sommerfesten og fastelavn bl.a.”

Er man god til at hjælpe i SDIF?

”Jeg synes, at rigtig mange er gode til at komme med ideer, og der er mange gode ideer. Men jeg savner lidt, at flere vil være med til at føre ideerne ud i livet. Men det er fedt, at der er kommet nye kræfter til, og flere sportsgrene end lige fodbold.”

Hvad mangler du i SDIF?

”Jeg mangler, at man er bedre til at give et skulderklap eller en anerkendelse til de frivillige.
Man fokuserer for tit på det negative i stedet for at rose det positive.”

Hvem synes du, skal være den næste der frivillige som skal sættes i fokus?

Dorte Waage Petersen

Hvorfor?

”Dorte er altid klar til at give en hånd med, om det så er til et børnearrangement eller et voksenarrangement.”

Vi i klubben er i hvert fald glade for, at Lene vil bruge noget tid på at lave Zumba med de voksne og de små.
Hun er altid smilende og i godt humør, hun gør, hvad hun kan for at alle skal føle sig velkommen.
Hun fortjener et kæmpe skulderklap for at være frivillig i SDIF.
Til dig Lene - fedt du er frivillig.!